For at komme i en sindstilstand, hvor du kan generere ideer, er de fleste af os nødt til at finde fred og ro til at tænke.
Det handler om at skabe tid og rum til at få en ide.

Hør, hvad komikeren John Cleese på YouTube gør, når han skal være kreativ.

John Cleeses råd er enkle:

  • lær noget nyt hver dag
  • sov på det – det kan være nyttigt, hvis du går i stå
  • lad dig ikke forstyrre – forstyrrelser gør det svært at komme tilbage i rette modus
  • ingen ved, hvor ideer kommer fra
  • skab dig en ramme i både tid og fysisk sted – en oase
  • at have meget travlt og være kreativ kan være en udfordring

Det er den kombination af travlhed og krav om ide-rigdom, som journalister står overfor hver eneste dag.

Hvad kan du gøre?

  1. Sæt dig ind i rollen som modtager – hvad vil din læser/lytter/seer gerne have? Træd ud af rollen som studerende. Nu er du fx mand, 43 år, læser primært Ekstra Bladets sportssider.
  2. Hvor bor du? Hvad er dit arbejde? Hvad laver du i din fritid? Hvem er dine venner?
  3. Hvad vil du gerne vide noget om?
  4. Hvad er vigtigt for dig at vide?
 

Lukket for kommentarer

Vi har valgt at lukke for kommentarer.