OBS DENNE SIDE ER UNDER OPDATERING

Politifolk er uddannet på Politiskolen. De er opdelt i ordenspoliti og kriminalpoliti.

Ordenspolitiet er dem i uniform. Ordenspolitiet tager sig blandt andet af akut opståede situationer og patruljeringer, og det er ordenspolitiet, man kommer i kontakt med hos den vagthavende. Ordenspolitiets titler begynder alle med ’politi-’. Rangordenen er politiassistent, vicepolitikommissær, politikommissær, politiinspektør. Den kan i større kredse suppleres med vicepolitiinspektør og chefpolitiinspektør.

Kriminalpolitiet efterforsker straffelovs-overtrædelser. Rangordenen er kriminalassi­stent, vicekriminalkommissær, kriminalkommissær, kriminalinspektør. Den kan i større kredse suppleres med vicekriminalinspektør og chefkriminalinspektør. Kriminalbetjente er sjældent i uniform.

Anklagerne er jurister. De har titler af politifuldmægtig, politiassessor, vicepolitimester og politimester. Det er anklagerne, der tager stilling til, om sagerne kan bære en tiltale ud fra den efterforskning, politiet har udført. En vigtig pointe: Politiet skal efterforske sagen til bunds, altså både de elementer, der taler til gunst, og de, der taler til ugunst for den sigtede.

Sigtelse og tiltale – to vigtige nøglebegreber:

Sigtelse: Politiet kan rejse en sigtelse, hvis der er baggrund for at tro, at den sigtede har begået en lovovertrædelse. En sigtelse er også en be­skyttelse. En sigtet har ret til en forsvarer, kan nægte at udtale sig og er i øvrigt ikke forpligtet til at tale sandt.

Tiltale: På baggrund af politiets efterforskning tager anklagemyndigheden stilling til, om der skal rejses tiltale, altså om sagen efter anklage­myndighedens opfattelse er så stærk, at den kan føre til domfældel­se.

Navneregler:
Medierne har ret til at bringe navn på såvel sigtede som tiltalte, medmindre retten har truffet afgørelse om det modsatte. Det normale er at undlade navn på sigtede og tiltalte – undtagen i tilfælde, hvor den pågældende bærer ’gyldne kæder’ (for eksempel folkevalgte). Praksis for at bringe navn på dømte varierer fra medie til medie. Nogle tager stilling fra sag til sag, for eksempel Ekstra Bladet, andre har faste regler. Ritzau bringer navn fra et års fængsel.

 

Lukket for kommentarer

Vi har valgt at lukke for kommentarer.