journalistwiki.dk http://www.journalistwiki.dk Wed, 12 Oct 2011 13:57:51 +0000 en hourly 1 http://wordpress.org/?v=3.1 At undre sig http://www.journalistwiki.dk/?p=473 http://www.journalistwiki.dk/?p=473#comments Fri, 02 Sep 2011 10:05:52 +0000 lene http://www.journalistwiki.dk/?p=473 Når man er et nysgerrigt menneske, der gerne vil lære mere om den verden, vi lever i, og de mennesker og andre væsener, der befolker den, så undrer man sig også.

Her er en historie om det.

Jeg undrede mig en dag over, at cykelstien hen til universitetet blev fejet af en mand i en lille Bobcat. I stedet for at cykle forbi stoppede jeg op og sagde hej til manden.
“Hvor dejligt at du fejer cykelstien,” sagde jeg.
“Ja, men det er ikke for din skyld,” sagde han og grinede, som om han bar en stor hemmelighed.
“Nå, hvem er det så for?”
“Det er, fordi statsministeren kommer forbi lidt senere, og han skal måske gå en tur rundt her. Derfor skal alle bladene fjernes.”

Som lokaljournalist giver det mig anledning til undersøge, om vi har skrevet den nyhed, om det måske bør dækkes, og jeg spørger mig selv: “Hvad skal statsministeren på min cykelsti i dag?”

Der er konstant ting at undre sig over, og man skal altid lytte, når mennesker deler deres erfaringer, fordi måske kan det blive til en nyhedshistorie, der er væsentlig for andre end det ene menneske.

Som journalist kværner idegeneratoren og undre-musklen hele tiden:

Hvorfor koster benzinen tit næsten det samme på to tankstationer ved siden af hinanden?
Hvorfor er kassebåndet så langt i Aldi foran kassen, men kort bagved kassen?
Hvorfor kalder Odense sig cyklisternes by?
Hvorfor skal statsledere have jakkesæt på?
Hvorfor koster det penge at få ordnet en tand, men ikke en kæbe?
Hvorfor er der kun en slags kantine på universitetet?
Hvorfor griner nogle kvinder meget, hvis de er nervøse?
Hvorfor er der ingen kvindelige professorer på statskundskab i Odense, men masser i Aalborg?
Hvis hun har oplevet at blive snydt på den måde, hvor mange andre bliver så snydt på den måde?
Hvis han er blevet fejlopereret, hvor mange gange sker det så på landsplan?
Hvis jeg skal vente to timer i Borgerservice idag, gælder det så hver dag? Hvorfor hedder det egentlig Borgerservice?
Hvis mit internet/telefon/kabel-tv/elnet er nede, gælder det så resten af byen?
Hvorfor er der så mange mikrobryggerier, men ikke så mange mikromejerier?

Som nyhedsjournalist kan det nærmest blive en besættelse. Nyhederne står i kø, når man først får øjnene op for det.

Man træner kun sin undremuskel ved at bruge den dagligt. Ellers bliver den slap og forhindrer ideer i at opstå.

]]>
http://www.journalistwiki.dk/?feed=rss2&p=473 0
Gå ind i iderummet http://www.journalistwiki.dk/?p=430 http://www.journalistwiki.dk/?p=430#comments Thu, 14 Apr 2011 08:04:55 +0000 lene http://www.journalistwiki.dk/?p=430 For at komme i en sindstilstand, hvor du kan generere ideer, er de fleste af os nødt til at finde fred og ro til at tænke.
Det handler om at skabe tid og rum til at få en ide.

Hør, hvad komikeren John Cleese på YouTube gør, når han skal være kreativ.

John Cleeses råd er enkle:

  • lær noget nyt hver dag
  • sov på det – det kan være nyttigt, hvis du går i stå
  • lad dig ikke forstyrre – forstyrrelser gør det svært at komme tilbage i rette modus
  • ingen ved, hvor ideer kommer fra
  • skab dig en ramme i både tid og fysisk sted – en oase
  • at have meget travlt og være kreativ kan være en udfordring

Det er den kombination af travlhed og krav om ide-rigdom, som journalister står overfor hver eneste dag.

Hvad kan du gøre?

  1. Sæt dig ind i rollen som modtager – hvad vil din læser/lytter/seer gerne have? Træd ud af rollen som studerende. Nu er du fx mand, 43 år, læser primært Ekstra Bladets sportssider.
  2. Hvor bor du? Hvad er dit arbejde? Hvad laver du i din fritid? Hvem er dine venner?
  3. Hvad vil du gerne vide noget om?
  4. Hvad er vigtigt for dig at vide?
]]>
http://www.journalistwiki.dk/?feed=rss2&p=430 0
Overblik over research http://www.journalistwiki.dk/?p=365 http://www.journalistwiki.dk/?p=365#comments Wed, 13 Apr 2011 11:42:08 +0000 lene http://www.journalistwiki.dk/?p=365 Der er fire overordnede spor i din research

  • Papirsporet: Dokumenter
  • Menneskesporet: Interviews
  • Det elektroniske spor: Brug af computere og internet til research
  • Feltarbejde/observation: Inspektioner på fysiske steder

Nedenfor finde du tre forslag til, hvordan du kan strukturere din research:

Metode 1: Hv-spørgsmål

Hv-spørgsmålene som tjekspørgsmål egner sig til enkle historier:

  • Hvad: Hvad er historien? Dette er vinklen.
  • Hvem, hvor, hvornår: Hvem er aktørerne? Hvor og hvornår skete det?
  • Hvordan: Hvordan skete det? Hvordan hænger det sammen?
  • Hvorfor: Hvad er årsagen?
  • Hvad så: Hvad er konsekvenserne?
  • Hvad nu: Hvad er næste skridt?

Metode 2: Hvem-spørgsmål

Hvis historien ikke er alt for kompliceret, kan du også bruge nedenstående spørgsmål som en researchguide:

  • Hvem ved noget?
    • Begynd med at skaffe viden om emnet inden du går til holdninger (hvad før hvorfor).
  • Hvem mener noget?
    • Tal med alle de parter der kan tænkes at have en kvalificeret mening om emnet, dels for selv at få en forståelse for emnet, dels for at kunne perspektivere det for læserne.
  • Hvem beslutter noget?
    • Dette er konfrontationen med beslutningstagerne. Hvem vil gøre hvad ved dette problem?
  • Hvem går det ud over?
    • Hvad er konsekvensen for hvem?

Spørgsmålene kan også bruges til at tjekke om du er ”kommet hele vejen rundt” i din research.

Metode 3: Spørgsmål til historien

Hvis du skal lave et nyhedstema eller en mere kompliceret historie, kan du strukturere din research ved at stille følgende tre spørgsmål til historien:

  • Hvad er de første spørgsmål, en læser vil stille?
    • Brainstorm med dig selv eller – helst – med dine kolleger. Det er en god ide at skrive spørgsmålene ind i en mind-map. Skriv din arbejdsvinkel i cirklen i midten og de vigtigste spørgsmål på grenene.
  • Hvem kan besvare disse spørgsmål?
    • Sæt kilder – mundtlige, skriftlige o.a. – på spørgsmålene.
  • Hvordan kan disse spørgsmål besvares?
    • Skal alle spørgsmålene besvares i brødteksten? Eller vil nogle bedre kunne besvares gennem fx et foto, en billedtekst, en faktaboks, en grafik eller en sidehistorie?
]]>
http://www.journalistwiki.dk/?feed=rss2&p=365 0
Afprøv din ide http://www.journalistwiki.dk/?p=264 http://www.journalistwiki.dk/?p=264#comments Thu, 17 Mar 2011 12:31:31 +0000 lene http://www.journalistwiki.dk/?page_id=264 Her er en række spørgsmål, som du kan stille til din ide.

  • Vil læserne være interesserede i denne historie? Hvorfor?
  • Hvilke nyhedskriterier kan du påpege? Er historien værd at forfølge?
  • Hvad ved du allerede? Er der noget, som du tager for givet? Hvad kan du dokumentere?
  • Hvordan vælger du dine kilder?
  • Hvilke informationer forventer du at få fra kilderne?
  • Hvad er fakta?
  • Er der nogle ubesvarede spørgsmål?
  • Er historien god nok?
  • Hvis ja: Hvad gør du nu?
  • Hvis nej: Hvilke andre historier/vinkler kan man udvikle ud af denne historie? Eller tilbage til start – ny ide?

Og husk: “News is what someone, somewhere, wants concealed. Everything else is advertising” (I.F. Stone)

]]>
http://www.journalistwiki.dk/?feed=rss2&p=264 0
Genren feature http://www.journalistwiki.dk/?p=247 http://www.journalistwiki.dk/?p=247#comments Wed, 16 Mar 2011 16:50:36 +0000 lene http://www.journalistwiki.dk/?page_id=247 http://www.journalistwiki.dk/?feed=rss2&p=247 0 Vælg din genre http://www.journalistwiki.dk/?p=235 http://www.journalistwiki.dk/?p=235#comments Wed, 16 Mar 2011 14:40:06 +0000 lene http://www.journalistwiki.dk/?page_id=235 ·         Overblik over genrerne
  • Nyhed:
    Kort artikel der præsenterer en ny bid af virkeligheden for læserne. Med ny menes, enten 1) at det lige er sket, 2) at det viser en ny vinkel på en allerede kendt sag, eller 3) at det er nyt for størstedelen af læserne.
  • Case:
    Artikel, der viser essensen af historien ved hjælp af et eksempel, oftest et menneske. Casen skal give den menneskelige vinkel på historien og gøre abstrakte begreber forståelige for læserne.
  • Reportage:
    Artikel, der ved hjælp af beskrivelser, interview og baggrund formidler enten 1) en begivenhed eller 2) et miljø til læserne. I reportagen er journalisten læsernes øjne og ører på stedet.
  • Interview:
    Artikel, hvor interview ikke blot er en del af researchen og formidlingen, men selve substansen i artiklen. En bred genre med mange forskellige udtryk, for eksempel portræt-interview, case-interview og ekspert-interview.
  • Baggrund:
    Længere artikel, der fordyber sig i et mere kompleks emne. Baggrunden er en mutant-genre, for i formidlingen kan indgå andre genrer som fx feature-elementer, cases, reportage og interviews.
  • Feature:
    Show, don’t tell. I featuren viser journalisten, hvad der sker – han fortæller ikke om det. Artiklen skal at give læseren den samme oplevelse, som journalisten selv eller hans hovedperson har haft. Featuren består ofte af nogle udvalgte scener blandet med faktaoplysninger i en bestemt rækkefølge
]]>
http://www.journalistwiki.dk/?feed=rss2&p=235 0
Find din vinkel http://www.journalistwiki.dk/?p=165 http://www.journalistwiki.dk/?p=165#comments Wed, 16 Mar 2011 12:43:25 +0000 lene http://www.journalistwiki.dk/?page_id=165 Definition: En vinkel er det udsnit af virkeligheden du vælger at vise læserne/lytterne/seerne.
Tænk på emnet for din historie som en cirkel. Din vinkel er det udsnit af cirklen du vælger at beskæftige dig med. Din historie kommer altså ikke til at fortælle alt om emnet. Den kommer til at fortælle et enkelt aspekt af emnet.

 

Når du skal finde din vinkel:

  • Forestil dig, at du kun har 30 sekunder til at fortælle en ven det vigtigste, der er sket, eller du har fundet ud af. Du løber hen imod ham og udbryder: ”Nu skal du bare høre!” Der er stor sandsynlighed for, at det er din vinkel.
  • Vinklen skal formuleres som en sætning. Vinklen er altså ikke: ”Jeg vil fortælle om de kvindelige studerendes kjoler”. Men: ”Jeg vil fortælle, at de kvindelige studerendes kjoler slår alle rekorder i opfindsomhed”.
  • Man kan også sige, at vinklen er en påstand (”De kvindelige studerendes kjoler slår alle rekorder i opfindsomhed”), og at resten af artiklen er underbygningen af denne påstand.
  • Spørg dig selv, hvad der gør den her sag interessant for andre: Hvad er det nye eller overraskende i sagen? Brug nyhedskriterierne.
  • Lav en hypotese og brug den som arbejdstitel, så kan du undervejs i dit videre arbejde med artiklen gå tilbage og se, hvad det var for et spørgsmål, du stillede dig selv – og om du har besvaret det.
  • De fleste journalister arbejder med en overskrift og en indledning inde i hovedet, allerede inden de går i gang med at skrive. Det giver en ramme for, hvad det er, artiklen skal handle om.


Motto for en vinkel:
“Hvis du ikke kan skrive din vinkel på bagsiden af et visitkort, er den ikke skarp nok.”
eller den lidt mindre pæne:
“En vinkel skal være så skarp, at den passer ind i røvhullet på en gråspurv”

En vinkel er

  • din hovedpåstand i din artikel.
  • den røde tråd i din artikel.
  • den lillebitte bid af virkeligheden, som du vælger at fortælle. For du kan jo ikke fortælle alt.
]]>
http://www.journalistwiki.dk/?feed=rss2&p=165 0
Skriveblokering http://www.journalistwiki.dk/?p=163 http://www.journalistwiki.dk/?p=163#comments Wed, 16 Mar 2011 12:43:04 +0000 lene http://www.journalistwiki.dk/?page_id=163 Der findes to slags skriveblokering, skriver Lotte Rienecker i sin bog “Tekster til tiden – Undgå skriveblokeringer”.

  1. Man ved godt, hvad man vil skrive, men ikke hvordan.
  2. Man ved godt, hvordan man vil skrive, men ikke hvad.


Formatangst
. Den første er en blokering på grund af formatet.
Vigtigste råd: Slip formatet løs. Gør ikke formkravet til en forhindringsbane.

  • Sluk for din indre bøddel.
  • Glem alt om formater og formelle krav.
  • Skriv og skriv det om bagefter.

Skrivetips:

  • Skriv det uden at kunne se det ved at slukke for din skærm.
  • Hold en pause, gå en tur og tænk det hele igennem.
  • Få en kollega til at tænke formatet igennem med dig.

Information overload eller underload. Den anden en blokering på grund af for meget eller for lidt viden.
Vigtigste råd: Slip din viden løs. Få klarhed over, hvad du faktisk ved.

  • Diskuter med en kollega, hvad din vinkel er.
  • Skaf dig overblik over dit matteriale: Sæt fx gule lapper op på væggen eller på dit skrivebord med dine vigtigste pointer.
  • Kill your darlings. Er der noget, som du vil have med, og som du ikke har? Kan du virkelig ikke undvære det? Eller er der noget, som du vil have med, men som ikke passer ind. Smid det ud.
  • Er der noget du gerne vil have frem, som der ikke findes det nødvendige dokumentation for?
  • Kan du vinkle anderledes eller skal du researche mere?

Skrivetips, hvis du synes, at du ikke ved nok:

  • skriv alt, hvad du ved ned i stikordsform
  • noter manglerne i din research
  • forsøg at vinkle om, så historien kan skrives, eller indhent flere informationer
  • hvilken historie kan du skrive allerede

Skrivetips, hvis du synes, at du ved alt for meget:

  • organiser din viden
  • brug gule post-it, mindmap, excel eller andre former for systematik, så du får overblik
  • find din vinkel
  • prioriter dine informationer i bunkerne “skal med” “bør med” og “kan godt undværes” i forhold til din vinkel. Vær hård.
  • skriv din disposition med din vinkel/arbejdsrubrik som styrepind.
  • skriv din historie
]]>
http://www.journalistwiki.dk/?feed=rss2&p=163 0
Skriv en rubrik http://www.journalistwiki.dk/?p=158 http://www.journalistwiki.dk/?p=158#comments Wed, 16 Mar 2011 12:37:42 +0000 lene http://www.journalistwiki.dk/?page_id=158 Rubrikken er artiklens overskrift.

Sammen med illustrationer, billedtekster og bokse er rubrikken det, som læseren først orientere sig i.
Derfor er rubrikken din salgstale for, at læserne skal læse alt det med mindre bogstaver: underrubrikken og brødteksten

Rubrikken skal være æggende, vækkende og dækkende:

  • æggende, fordi den skal lokke læseren til
  • vækkende, fordi den skal overraske læserne med noget, som han ikke har læst før
  • og dækkende, fordi rubrikken selvfølgelig skal vise, hvad artiklen indeholder, og ikke forsøge at oversælge eller undervurdere artiklens indhold.

Derudover varierer kravene til rubrikker til til de forskellige genrer.
Til portrætter kan rubrikken godt være et stærkt substantiv og et sted, fx “Drømmeren fra Vojens”.
Til features og reportager kan rubrikkerne godt være mere lyriske, fx “Den ‘frække fadøl’ fik bægeret til at flyde over

Hvis du ikke kan skrive en rubrik, så prøv denne fremgangsmåde:

  • Find hovedaktøren i din historien: Find på substantiver og find gerne flere forskellige centrale.
  • Hvad gør hovedaktøren: Find på verber. Find gerne flere, der kan bruges.
  • Hvordan, hvornår, hvor og hvorfor: Find på adjektiver, tider, sted og motivation.

Begynd med at pusle med ordene ud fra formlen:
Aktør + aktivt verbum + ???
fx Kræftens Bekæmpelse sætter rekord

Det er som at få tøj til at passe sammen eller sammensætte spillere til fodboldholdet. Der kan godt byttes rundt, men det skal give mening for læserne.

Sidder du med et portræt eller en reportage, så prøv at bruge et citat fra en kilde.
Hvis det handler om nogle meget slagskraftige udtalelser fra en myndighed, så prøv formlen

Aktør: Hvem + aktivt verbum + hvad
fx Kritiske katolikker: Ledelsen har svigtet

]]>
http://www.journalistwiki.dk/?feed=rss2&p=158 0
Genren portræt http://www.journalistwiki.dk/?p=154 http://www.journalistwiki.dk/?p=154#comments Wed, 16 Mar 2011 12:36:59 +0000 lene http://www.journalistwiki.dk/?page_id=154 Normalt deler man portrætgenren op i portrættet og i portrætinterviewet, men der findes mange variationer ud over de to.

Portrætinterviewet er et interview med en person, så læseren lærer ham/hende at kende. Der er brugt få eller ingen yderligere kilder ud over hovedpersonen.
Det klassiske portræt er ofte blevet til med andre kilder end den portrætterede. Det er:

  • en skildring af en person, hans/hendes baggrund og fremherskende egenskaber
  • ikke kun positivt, der skal også være plads til personens begrænsninger

Der er altid en aktuel anledning til et portræt som fx:
Portræt med reportage- og interviewelementer.

  • fødselsdag, jubilæum eller anden mærkedag
  • bøger, film, koncerter eller andre begivenheder, personen er aktør i
  • nyhedshistorie, som personen er aktør i

Her er nogle eksempler på portrætter:

Klassisk portræt med flere kilder uden direkte citater fra hovedpersonen.
Klassisk portrætinterview.

Opbygning

Det klassiske portræt indeholder disse elementer:

  • Anledning til portræt (why this now)
  • relevante karakteristika
  • eksempler på noget, personen har gjort (handlinger viser karakteren)
  • biografiske data (alder, fødeby eller andre relevante oplysninger)

Hellere en grundigt beskrevet konkret detalje end en masse overfladisk sniksnak
Kilder: Meilby, 1999: 70; Rich, 2005: 491ff

]]>
http://www.journalistwiki.dk/?feed=rss2&p=154 0